Project Description

Så blev det 1. december – og julemåneden er blæst i gang med alt, hvad det betyder af julegaver, julefrokoster, Black Friday, årsafslutninger og indhentning af de sidste ordrer inden budgetåret slutter – og sådan har det garanteret været mange gange før! Men julen er jo også hjerternes fest – og selvom det med hjerter (for de fleste af os) er noget indenfor familiens rammer, så er her en lille øvelse, som med ret stor sikkerhed kan give en god ramme for både december, julefrokosten og samværet i “butikken” Udlever en blok Post-It’s til alle kollegaerne. Sideantallet skal svare til antallet af kollegaer. (så hvis der er 10 medarbejdere, er det 10 blokke med 10 sider i her… så har alle én side til at skrive forkert på :)) Alle bliver nu bedt om at skrive deres eget navn øverst, modtagererens navn derefter – og derefter skrive et par ord om noget, de i særlig grad sætter pris på ved modtageren. Det kan være alt fra et generelt personlighedstræk til noget, der er helt konkret. Det vigtigste er, at det er positivt og velment. Det tager normalt ca. 1-2 minutter at udfylde én seddel, så tidsrammen for “skrivedelen” er ca. 20 minutter ved 10 medarbejdere. Herefter går alle rundt og afleverer deres sedler til de respektive modtagere, idet de læser dem højt for modtageren og derefter sætter dem fast på modtagerens tøj. Det tager ca. 10 minutter ved 10 medarbejdere. Husk at se hinanden i øjnene, når sedlen afleveres. Herefter får alle 5-10 minutter til at “svælge” lidt i de mange ord – og så kan den enkelte gemme dem til en “gråvejrsdag” i januar (eller maj) Rigtig god fornøjelse – og god arbejdslyst!   Med decemberhilsen Kim, Frans og Jesper www.2begreat.com   Se de tidligere udgaver af Inspiration for Greatness her