Project Description

Velkommen tilbage efter en forhåbentlig skøn og mindeværdig ferie – og velkommen tilbage til en forhåbentlig interessant og givende hverdag!

De fleste af os bruger over en tredjedel af hverdagen på jobbet, så det er en meget vigtig del af vores liv – og ikke kun tidsmæssigt. Noget af det vigtigste i et velfungerende arbejdsliv er gode kollegaer – og derfor vil jeg gerne opfordre dig til at “investere” lidt i joblykken og bruge 10 minutter ekstra om dagen i de kommende uger på at være interesseret i dine kollegaer, i deres opgaer, i deres udfordringer, i deres tanker – og naturligvis i deres ferie (og i det omfang, det er passende) i deres liv.

Som mennesker har vi alle (i større eller mindre grad) behov for at “blive set” af hinanden. At blive “set” og værdsat er et grundelement i opbygningen af fællesskaber, som en arbejdsplads jo også er…

Det er muligt, du synes 10 minutter om dagen (ekstra) er for meget – men gevinsten er til at få øje på – og desuden er der en ret stor chance for, at du også selv for en god oplevelse 🙂

God arbejdslyst – og fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

2beGREAT