Af Frans G. Laursen

Jeg har i mit liv mødt rigtig mange ledere, som absolut ikke er ledere. De har ganske vist den formelle autoritet. En autoritet som anvendes planlægning, instruktion, overvågning og kontrol og opfølgning af arbejdsopgaver, processer og politikker, for i sidste instans at afstemme om virkeligheden stemmer overens med det budgetterede. En ledelsesstil lige efter principperne i Frederick Taylors ”The Principles of Scientific Management” fra 1911.

Dette mere end 100 år gamle ledelsesparadigme er selvfølgelig stadig relevant, men kan med fordel ofte nedtones.

Der er brug for flere ledere, der erkender, at ledelse ikke er en stillingsbetegnelse, en rang og en formel myndighed, som medarbejderne adlyder, fordi de skal (af frygt). En erkendelse af, at måske adlyder medarbejderne på kort sigt, men vil de også følge dig som leder, når ”the going gets tough”?

Rigtigt lederskab – leadership – er ikke autoritet eller stillingsbetegnelse. Leadership er et bevidst valg. Udført af ledere med en forankret tro på, at fantastiske resultater og fremtiden samskaber jeg med mine medarbejdere. Det at vi kollektivt følger og er inspireret af en stærk vision eller drøm. Ledere med helhedsorienteret mindset og adfærd, som fokuserer på at skabe energi i teamet til realisering af fælles mål.

Det kræver ledere med stærke kompetencer i teamudvikling, coaching, sparing, at inspirere og motivere samt udvikle en stærk ”vi-kultur”. Ledere som formå at skabe dybe relationer til og mellem sine medarbejdere.

Forudsætningen en ledertype, med bevidsthed om, at det ikke er mig og mit ego, der er første prioritet og giver afkald på den dominante lederstil. Men derimod besidder et menneskesyn som tror på det skabende menneske, som er drevet af at være en del noget ”der er større end mig selv”.

En ledertype som ”leder med hjertet”, tilsidesætter sig selv og fokuserer på at skabe tillid i – og fra sit team. Tilliden som fundament for konstruktivt samarbejde og resultatskabelse.

Det er måske lettere sagt end gjort? Kan du?